onsdag den 21. februar 2018

Ventetid af Elizabeth Jane Howard

Eksemplar fra Gad - Udgivet 2017 - Serie: Cazalet-krøniken 2 - Roman - ★★★★★/6 

"Krigen er en realitet. Cazalet-familiens kvinder og børn flytter sammen i det charmerende men faldefærdige Home Place. I begyndelsen mærker de ikke det store til krigen, men efterhånden som den optrappes og bomberne falder tæt over Englands byer, indløber de første tabstal og alt forandres. Der er næppe en familie i England, der ikke får krigens rædsler tæt ind på livet – heller ikke Cazalet-familien."

Anden Verdenskrig er brudt ud og Cazelet-familien rammes ligesom resten af verden, mændene må i krig, kvinder og børn må prøve, at få tilværelsen til, at hænge sammen uden deres mænd og fadere. Det er ikke helt nemt for nogen af familiens medlemmer uanset hvilket køn de har, for skæbnen vil, at en meldes savnet muligvis død, en anden bliver taget i af have en affære af sin egne datter, en bliver alvorlig syg, en går til scenen og andre prøver bare at hænge på i disse frygtlige år mens krigen raser der ud af. 

Endelig fik jeg læst andet bind i denne fantastiske og velskrevet slægtsroman. Det er helt klart nemmere, at læse videre på historien (såfremt man har læst bind et) da det er mere overskueligt med det store persongalleri, der er i fortællingen. 

"Ventetid" er en bog om skæbner, en bog om kærlighed både til familien og andre, en bog om at blive voksen, en bog om livet og en bog om at acceptere sig selv og dem man holder af både på godt og ondt. 

Forfatteren lader os dykke endnu mere ned i familiens hemmeligheder og familiens mange medlemmer. Flere af børnene er blevet store og flere børn er kommet til siden sidst, og det gør, at vi i dette bind får flere af de store børns synspunkter med især på problematikkerne omkring krigen. og det fungere altså bare rigtigt godt.

Elizabeth Jane Howard har skrevet endnu en skøn, vidunderlig og dejlig roman om herskab og tjenestefolk. Hun har skrevet videre på en slægtsroman, som har alt hvad den genre skal indeholde. Forfatteren skriver i et virkelig levende sprog og også i denne var jeg flere gange i et med personerne og omgivelserne.

Jeg vil anbefale bogen/serien til alle jer, der elsker slægtsromaner og ALT hvad der er engelsk. 

I kan evt. læse min anmeldelse af bind et. 

lørdag den 17. februar 2018

Flammetræet af Kim Højgaard Rasmussen

 Eksemplar fra forfatteren - Udgivet 2018 - Spænding - ★★★/6


"Da Frank Grabowski siger ja til et job som direktør for en bilsamlefabrik i Nigeria, er det med nogen skepsis. Den danske forretningsmand har  tidligere arbejdet i Vestafrika og ved, der altid venter mange udfordringer i den del af verden. Alligevel kommer det bag på Frank, at der ret hurtigt efter hans ankomst er personer i firmaet og i hans omgangskreds, som kommer ud for farlige og voldelige hændelser. Uden at være sikker på, om det er tilfældigheder eller trusler mod Franks direktørpost, forsøger han at navigere i den betændte situation, som tilspidses yderligere af korruption, svindel, væbnede røverier og bortførelser. Først sent begynder Frank at forstå den større sammenhæng, og et definitivt opgør med hans modstandere er uundgåeligt."

Vi møder Frank, en fraskilt dansk mand, som får job på en stor fabrik i Afrika, en fabrik hvor der skal ryddes op så Frank står over for en stor opgave. Allerede da han lander I Nigeria fornemmer han at noget er helt galt og hans fornemmelse viser sig, at holde stik. Før Frank får set sig om, sker der en masse underlige ting omkring ham, og han skal nu til, at overveje om han har mod på, at blive og finde ud af hvordan forretningslivet i Nigeria foregår. Sammentidlig møder han en smuk ung afrikansk pige, men er det nu også så tilfældigt et møde, som det ser ud til i starten? 

"Flammetræet" er en middelmådige bog, den er spændende nok, men der er for mange løse ender, og forfatteren går desværre meget overfladiske til værk med, at beskrive såvel personerne, omgivelserne og handlingen i historien. Hvis Kim H. Rasmussen havde gået mere i dybden kunne det have været en meget bedre spændingsroman. Men når dette, så er sagt er der helt klart også flere steder i bogen, hvor du som læser lige når at få et kick. Kim H. Rasmussen skriver som sådan ganske udmærket, men det falder desværre til jorden da der som sagt mangler noget mere dybde.  


Jeg vil anbefale bogen til jer, der er nysgerrig på hvordan det afrikanske forretningsliv foregår.

torsdag den 15. februar 2018

Gæsteblogger #2: Line Dalbro - Hvad er din yndlingsbog?

Gæsteblogger - hvad er din yndlingsbog? er et helt nyt tiltag her på bloggen. Tit bliver vi bogelskere spurgt om vi har en yndlingsbog - come on det er da ikke lige til, at svare på - men det har da ikke forhindret mig i at stille det til 12 blogger, og de 12 blogger kommer I til, at møde gennem 2018. 

Så er det blevet tid til Februars gæsteblogger, og denne gang er det Line fra bloggen Forestilling om paradis. Line er uddannet cand.scient.bibl. og arbejder ved Aalborg bibliotekerne og er lektør ved DBC.




Jeg har ikke altid været glad for at læse. Faktisk gad jeg det overhovedet ikke til at starte med. Min mor prøvede ellers at låne alverdens forskellige bøger til mig, men der var ikke nogen af dem der virkelig fangede min interesse. Hun er skolebibliotekar, så da hun havde købt Harry Potter 1-3 til skolen, tog hun dem med hjem til mig i en sommerferie og sagde at dem skulle jeg læse. Jeg var skeptisk, men jeg gik i gang og jeg glemte tiden, tog med Harry til Hogwarts og lærte trylleformularer, blev venner med Ron og Hermione, fjender med Draco og alt det andet Harry oplever. Fra da af har jeg været vild med at læse og hvad bøger kan give dig af oplevelser, selvom du bliver siddende hjemme på dit værelse.

Harry Potter burde, siden det er den serie der åbnede mine øjne for læsning, være min yndlingsbog, men det er den ikke. Jo, den har en helt særlig plads i mit hjerte, ingen tvivl om det, men der er bare en bog der fylder mere der.

På min blog har jeg tidligere skrevet et indlæg om at jeg blev mobbet og havde det lidt svært som barn og teenager. Jeg følte mig ensom og manglede ofte nogen at snakke med. Derfor fandt jeg tanken om en daimon tiltalende og jeg ville ønske at jeg havde sådan en. En del af min sjæl udenfor kroppen, som passede på mig og som jeg kunne snakke med. Samtidig drømte jeg nok også om at have samme mod som Lyra har, hun er ligeglad med hvad andre tror om hende og hun vil gøre hvad som helst for at passe på sine nærmeste, selv tage til det kolde nord og møde både panserbjørne og hekse. Hvis jeg læste bogen igen, ville det være en helt ny oplevelse – for jeg er voksen nu og lægger mærke til nogle andre ting end blot at det er en fantastisk historie. Bogen lægger også vægt på videnskab, politik og tro – emner der er virkelig spændende og som altid vil være aktuelle. Jeg er ikke specielt troende, men alligevel frister tankerne om sjæl og Støv, og når jeg læser bogen, kan jeg næsten føle at der er mere mellem himmel og jord.

Og ja, det er ”Det Gyldne Kompas” jeg snakker om. En bog jeg vil anbefale til både børn og voksne, for alle vil tage noget med når sidste side er vendt. Jeg takker Philip Pullman for at give mig et eventyr, som jeg er sikker på, kun bliver bedre med årene og jeg glæder mig meget til at vende tilbage endnu en gang når de næste bøger i ”Forestillinger om Støv”-serien kommer.

Tusind tak til Line for, at ville lege med og svare på dette til tider svære spørgsmål.

tirsdag den 13. februar 2018

Postkort fra #30: Get-away til Sverige

Åhh, jeg lagde det nye år ud med, at tage en tur til Sverige sammen med en veninde. Det var lige hvad jeg trængte til og jeg fik grint, grint og grint noget mere. Det var tre fantastiske dage og jeg glæder mig allerede til vores næste get-away,som går til Tyskland.
Vi havde lejet en lille ferielejlighed i Båstad i Skåne, et skønt lille sted med fred og ro. Vi boede ca. 3 km fra Båstad omgivet af vand og skov, et virkeligt dejligt område. Vi havde bil med, så vi havde mulighed for, at kører rundt og opleve noget og det var lige hvad vi gjorde.

Nu vil jeg spamme jer med billeder fra turen:

Da vi ankom kørte vi til Laholm for, at spise frokost og handle ind til de ting vi skulle bruge "Hjemme" i lejligheden. Laholm var en hyggelig lille by. Vi valgte, at bruge aftenen med, at slappe af så vi var klar til, at opleve en masse næste dag.




 
Næste dag havde vi en lidt langsom morgen, både min veninde og jeg kan godt lide, at vågne stille og roligt op. Der efter var vores første stop Torekov, en rigtig hyggelig lille fiskerby. 




Derefter slog vi GPS'en fra og kørte bare ud i det blå, vi endte i Bjärekustens naturreservat, som virkelig var helt fantastisk.





Senere på dagen efter, at have spist frokost og fået varmen "hjemme" i lejligheden, kørte vi til Laholmbuktenssanddyns-reservat, en virkelig flot og skøn skov. 






Sidst på dagen gik turen til Båstad, der var en boghandel jeg skulle have tjekket ud - en af Sveriges ældste - den var super men mindende meget om vores Bog&Ide. Vi blev inde i byen og spiste aftensmad, hvor jeg fik den lækreste røde bøf.





Den sidste dag inden turen gik tilbage til Danmark, kørte vi en tur ud til Kullen fyr, desværre var der en tæt tæt tåge da vi kom derud, så vi kunne intet se. Vi gjorde hold på en noget anderledes cafe/pottemageri i byen Mölle ude på Kullen. 





Tak for denne gang skønne Sverige - I will come back :) 

lørdag den 10. februar 2018

Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

Eksemplar fra Politikens Forlag - Udgivet 2018 - Roman -  ★★★★★/6

"Hun er tusind år gammel. Hun er nordisk kannibal. Hun er umættelig.
Lucie kan ikke dø. Om sig selv ved hun kun, at hun for tusind år siden steg fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden, at der i hendes årer flyder vand i stedet for blod, og at hun med jævne mellemrum overmandes af en hunger efter levende menneskekød."

Vi møder Lucie, Casper og Martin i denne fortælling. Lucie er et vandvæsen, som ikke kan dø, et vandvæsen , som ikke ved meget om sig selv og hendes fortid, det eneste hun ved er, at hun steg op fra en fjord i Norge for tusind år siden. Casper, er fraskilt og vil gerne prøve noget nyt og prøve at overskride sine grænser. Martin er nørden, som ikke har meget andet i sit liv end Casper og sit arbejde, nåh ja også lige den detalje at han kan snakke med fugle. 

Lucie og Casper møder hinanden til Copenhell efter, at Lucie har fortæret sit første offer i fortællingen. Der er et eller andet som drager hende mod ham, og hun tager ham med til en opiumklub i det indre København. Her oplever Casper for første gang, at han mulighed har nogen evner som han ikke var klar over. Casper bliver meget glad for Lucie og vil vildt gerne møde hende igen. 

Martin står over for at  skal en tur til Norge op til Trondhjem, der hvor Lucie er fra. Han spørger om Casper ikke vil med, Casper invitere Lucie med og deres pilgrimstur sammen begynder nu for alvor. Men hvad der sker undervejs vil jeg ikke afslører her, men jeg kan love jer, at der kommer til, at være knald på og det er en vild rejse I kommer på. 

"Lucie er en spændingsfyldt roman om nordiske myter og kristendom, om identitet, tro og rationalitet fra en forfatter, der er blevet sammenlignet med både Stephen King, Anne Rice og Umberto Eco."

Det passer så godt til romanen hvad der står i overstående citat - "Lucie" er en vanvittig, skindsyg og overdrevet vild fantastisk roman. En roman med gang i den, en roman hvor der er totalt mange elementer, men ikke flere end, at det hele bare passer som fod i hose. Det er en fortælling om kannibalisme møder nordisk mytologi i en god blanding af realisme og svampetrip. Det er en historie om, at finde sig selv, troen på sig selv og om, at turde gå langt ud over sine egne grænser. 

Med "Lucie" har jeg for første gang fået bekendtskab med Anne-Marie V. Olesen, men bliver hun ved med, at skrive bøger i stil med denne, så vender denne læser helt klart tilbage igen. Anne-Marie skriver i et letflydende sprog og et billedligt (nogen gange lidt for billedligt) sprog.

"Lucie" er en velskrevet fortælling og jeg vil anbefale den til alle, der bliver draget af at læse noget de højst sandsynligt aldrig har læst før. Jeg har i hvert aldrig læst noget så rablende finurligt og skønherligt som denne roman, og jeg følte altså flere gange at jeg var med på Lucie, Casper og Martins svampetrip og pilgrimstur. 


torsdag den 8. februar 2018

At sørge for sine af Kristina Sandberg

Eksemplar fra Modtryk - Udgivet 2017 - Serie: Maj-trilogien - Roman - ★★★★/6 

"Hun spejder ud over fjordens urolige vandflade fra sommerhusets køkkenvindue. Hvorfor kommer de ikke? Det er flere timer siden Tomas tog Anita og Lasse med i motorbåden ud til øen, og Maj gav dem en velfyldt madkurv med. Men endnu er der ingen båd at se på vej ind mod bådebroen i vigen.
 Alting burde jo være godt. Freden er kommet, og det er lykkedes ægtemanden Tomas at holde sig ædru siden hypnosebehandlingen hos doktor Bjerre. Men når Maj bliver overmandet af trætheden og ængstelsen, er det ikke let at holde hjemmet harmonisk og kærligt. Hvor meget hun end prøver. "

I andet bind af Maj-trilogien har Maj og Tomas nu været gift i et års tid og Anita er blevet et år. Tomas er i behandling for sit alkoholmisbrug og Maj mister sin mor og senere i fortællingen også sin far. Maj og Tomas bliver gravide igen og sønnen Lasse bliver født. Vi følger familien i nogen turbulense år før, under og efter 2. verdenskrig, hvor Tomas bliver indkaldt. Familien flytter fra deres lille lejlighed i Tomas' barndomshjem og nyder godt af det. Tomas' mor bliver mere og mere forvirret og dør til sidst af sygdom.  

Maj er på papiret den perfekte husmoder, alt skinner, der er altid fint og rart at være hjemme hos familien. Men for Tomas kunne det være rart hvis Maj nogen gange lod stå til og slog sig løs, men det ligger ikke til hende. Dog sker der en udvikling med hende her i bind to hvor der også dukker nye og interessante mennesker op i hendes liv.

Også "At sørge for sine" er skrevet på en poetisk, velskrevet og fin måde, hvor der bliver leget med sproget, helt som det er forventet af forfatteren ville, andet ville være underligt og ville ikke passe til fortællingen. Dog synes jeg ikke at jeg blev helt så fanget af historien, som det var tilfældet med Et barn at føde, men jeg er stadig glad for bind to og glæder mig til tredje og sidste bind. 

Jeg vil anbefale bogen til jer, som har læst bind et og til alle, der kan lide, at læse romaner, som foregår i fortiden - det er nemlig en skøn tid, at bevæge sig ind i. 

søndag den 4. februar 2018

I den seneste tid #2

Som noget nyt her på bloggen vil der en gang imellem komme et indlæg op om hvordan det egentlig står til i det lille dukkehus og hvad bloggeren bag render rundt og laver ud over, at læse bøger :) - håber I tager godt i mod dette tiltag. 

Har jeg været i biografen to gange med to forskellige veninder. Jeg er ret vild med filmen Three Billboards outside Ebbing, den er ret fed og virkelig god fortælling. Johannes Møllehave var jeg noget skuffet over, det skulle være en portrætfilm men det var ikke andet end Johannes, som sad og talte til et kamera i 1½ time.

Jeg er stadig i gang med mit stressforløb og det går bedre, både med, at ændre mine vaner så arbejdet ikke fylder alt men også med at blive afstresset. Jeg øver mig stadig i mange af de redskaber jeg har fået af stresskonsulenten men det går okay.

Jeg har været på ferie i tre dage i Sverige med en veninde. Lige hvad jeg trængte til! Jeg har hygget max og grinet, grinet og atter grinet. - der kommer senere et postkort fra turen. 

Har været en tur til udsalg i Bog og Ide. De sidste år synes jeg ikke der har været noget af gå efter, men i år var det faktisk okay og jeg fik fem bøger med hjem. Blandt andet sparede jeg næste 300 kr. på en bog om mit elskede Fyn. 

Haft en superhyggelig og dejlig rødvins/pizzaaften med en long-lost-friend :) Fik desværre ikke taget nogen billeder, så I må nøjes med et billede af den tomme rødvinsflaske! 

Købt mig fire nye bøger ud over dem på udsalg :)


Fået nye bøger tilsendt fra Politikens Forlag, Modtryk, Copenhagen Storytellers, Peoples Press og fra Kim Rasmussen selv - Tusinde tak for det og jeg glæder mig til hver og en. Har læst Lucie og der kommer snart en anmeldelse af den. 

Smidt 2 kg :) Dejligt, at det går den vej igen! 


Det var alt for nu, men der kommer mere om Livet i dukkehuset en anden god gang igen.