søndag den 15. november 2015

Postbuddet ringer altid to gange af James M. Cain

                                                                    (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Postbuddet ringer altid to gange - James M. Cain - Lindhardt & Ringhof - 4/5 stjerner

Total mørk og mærkelig historie, men for den da hvor er den både god, uhyggelig og morsom.

"Postbuddet ringer altid to gange" foregår i 1930'erne og handler om den unge vagabond Frank, som gør hold på en diner i Californien. Dineren drives af en ældre græker og hans noget yngre kone Cora, som er træt af sin mand og sit liv. Cora og Frank har en affære og ender med at forelske sig. Frank vil gerne have Cora til at rejse væk med sig, men hun mener ikke hun er egnet til at leve livet som vagabond. De to planlægger at slå grækeren ihjel men første forsøg ender ikke godt og han overlever. Hvad gør de nu?

Da jeg bestilte denne bog hjem vidste jeg faktisk ikke hvad jeg gik ind til og hvad den handlede om, jeg følte bare at det er en af de bøger jeg var nød til læse. Jeg blev positiv overrasket og må sige at jeg slugte den ret hurtigt. Første tænkte jeg "det er jo en klassiker, skrevet i 1934, så den er sikket svær at læse og komme i gennem", men det er slet ikke rigtig, den er skrevet i et glidende og velskrevet let sprog, som gør den nem at have med at gøre, At fortællingen så samtidigt er spændende gør det hele meget nemmere. 
 
                                                                     (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

(Dette indlæg ligger også på bogrummetwp.dk hvor jeg skriver som Saspigen - og på Bogreolen.dk hvor jeg skriver som Sascha J.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar