fredag den 22. april 2016

Dragon af Thomas C. Krohn

                                                                         (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Dragon - Thomas C. Krohn - Mellemgaard - 3/4 stjerner - Eksemplar fra forlaget 

Dansk spændingsroman, dog kom den aldrig helt der op hvor jeg synes det var lige spændende nok, men der skal også noget til. Men det er en ganske udmærket roman alligevel, der handler om at finde frem til den rigtigevaccine mod virus.

Anders bliver ansat i firmaet VirusGene som forsker på projekt Dragon, der skal bekæmpe virus. Egentlig var det Andy, der styrende projekt men han er sporløs forsvundet, så Anders er lidt på bar bund og har svært ved at finde hoved og hale i Andys forsøg. Men det lykkedes Anders og teamet at finde noget der måske er brugbart. Nu skal de bare finde Andy.
I Afrika sker der et Ebola-udbryd i en lille landsby og det meste af byen overlever ikke. Den vaccine som Anders arbejder på kan måske også hjælpe på Ebola, men det vides ikke.
Anders sætter nu jagten ind på Andy, nok mest for at finde ud af hvor han er, for firmaet kan jo ikke have en mand ansat der ikke dukker op. Men også for at få hans okay til at gå videre med det Anders indtil nu har fundet frem til. Men det viser sig ikke at være helt så nemt som han havde håbet på og det han finder havde han på ingen måde regnet med.

Thomas C. Krohn skriver godt og medrivende. Sproget flyder og romanen er velskrevet. Jeg kan kun anbefale jer, kære læsere at slå jer løs med den :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar