torsdag den 1. december 2016

Nortons filosofiske memoirer af Håkan Nesser

                                                                      (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

*Reklame*
Nortons filosofiske memoirer - Håkan Nesser - Forlaget Modtryk - 4/5 stjerner - Udgivet 1. Dec. 2016 - Eksemplar fra forlaget 


Nedskrevet af Håkan Nesser men fortalt af Norton Kierkegaard!

"Jeg er ikke filosof. Jeg er en hund. Men ser ud som en filosof, det synes de fleste, og jeg er ikke sikker på, at forskellen er så stor, som man gerne vil gøre den til."

Norton var forfatter Håkan Nesser's hund gennem mange år. Håkan er en berejst mand og det er Norton også, altså berejst, for han var altid med sine tobenede rundt alle mulig steder i verdenen. Norton har blandt andet været i New York og i Winsford.

I "Nortons filosofiske memoirer" er det Norton, som er fortælleren og det er hans tanker og oplevelser, der er nedfældet lige fra da han var hvalp til han ikke var til længere. Norton tager os med på sin livsrejse og sikker en. Norton har oplevet en masse og har som sagt rejst en del rundt i verden. Blandt andet var han med sine tobenede ejer rundt i USA i tre måneder, hvor de besøgte en del steder. Han har der ud over været med sin herre i England i lange perioder af gangen, hvor Norton har gået på pub, for det gør man jo gerne i England.

Bogen er en finurlig, vidunderlig og skønherlig lille sag, der er hurtigt læst, men samtidig en hyggelig fortælling om filosoffen Norton eller hunden Norton, alt efter hvordan du som læser vælger, at se på det. :) Bogen er både levende, godt fortalt, fuldt med humor og en del alvor.

Hvis man er dyre-menneske er det helt sikkert en bog man burde læse, selv om jeg ikke er hundeejer, men katteejer, kan jeg genkende flere af facetterne i historien, så om du er til hund eller ej, så læs den om ikke andet, så fordi den er så fin.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar