lørdag den 13. maj 2017

Atten grader minus af Stefan Ahnman

Atten grader minus - Stefan Ahnman - Lindhardt & Ringhof - Udgivet 2017 - Eksemplar fra Forlaget
                                ★★★★★

Fabian Risk er tilbage i det hidtil bedste nummer af serien!

En mand kører i havnen, men da han bliver fisket op igen, viser det sig, at han har været frosset ned i to  måneder. Hvem er manden og hvordan hænger det sammen? Fabian Risk og hans kollegaer bliver sat på sagen.

Samtidig i Danmark er Dunja kommet på sagen af en flere hjemløse, som bliver dræbt og filmet af en gruppe maskeret unge. Sagen fører Dunja til Sverige og til en, som er meget tæt på Fabian.

I Sverige kæmper Fabian for at løse sin sag men også for, at redde sit ægteskab. Er Sonja ham utro? Sagen, som Fabian er på, viser sig, at være ret kompliceret og går langt tilbage i tiden, da der først bliver lukket op for sluserne. Sagen indeholder flere grufulde forbrydelser, hvor især identitetstyverier spiller en stor rolle. Lykkedes det Fabian og co, at løse sagen inden det er for sent?

"Atten grader minus" er den tredje i serien om Fabian Risk. Bogen er gennemført og klart den bedste af de tre. Jeg synes forfatteren i denne får lukket op for en del mere af Fabians historie, som får de tre bøger til, at hænge sammen. Plottet er spændende og forfatteren lukker lige så langsomt op for hvordan det hænger sammen, lige som en krimi skal skrives.

Et krimimesterværk som jeg kun kan anbefale til alle krimielsker! Dog skal serien læses i rækkefølge for, at give mening. Så start med "Offer uden ansigt" og tag den derfra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar