onsdag den 17. maj 2017

Nyt i reolen #16

Åh, disse indlæg, hvor jeg viser nyeste bøger frem, er altså nogen af dem, som jeg nyder mest, at lave :) Håber også I læsere finder inspiration i dem.

Det er igen blevet til en hel del bøger, både eksemplarer jeg har modtaget fra forlagene, men jeg har også fået købt en del selv, blandt andet er jeg i gang med, at få købt serien om Harry Hole. Jeg har nemlig stadig ikke fået den læst men har efterhånden fået den anbefalet mange gange, så nu må jeg se, at komme i gang med den.


Tak til de søde folk fra forlagene, som forkæler mig med bøger, mange tak for det :) - Fra Politikens Forlag har jeg modtaget både "Den sidste gode mand" af A. J. Kazinski og "Kærlighed for voksne" af Anna Ekberg. Lindhardt og Ringhof har sendt "Ligblomsten" af Anne Mette Hancock. Fra Gads Forlag har jeg modtaget "Uovervindelig sommer" af Alice Adams og "Orient" af Christopher Bollen. Gyldendal har været så søde, at forære mig "Kujonen" af Christian Mørk. Forlaget OLGA har sendt "Vores endeløse dage" af Clarie Fuller. Fra Byens Forlag og forfatteren selv har jeg modtaget "Vil ikke forstyrres" af Mette Reinhardt Jakobsen. Jeg har fået læst flere af disse og anmeldelserne kan læses her på bloggen.



"Fruen kommer i dag" har jeg vundet via Ringsted Biblioteks instagram-profil og så er den oven i købet signeret. Jeg har fået købt "Nye rejsende" af Tine Høeg. "Kongens fald" af Johannes V. Jensen. "Snemanden" "Rødhals" Kakerlakkerne" "Panserhjerte" og "Flagermusmanden" af Jo Nesbø. Så har jeg købt en lidt sjov og underlig bog, som jeg bare måtte eje, nemlig "Test din kat - den avancerede IQ-test for katte" af Simon Holland. Sidst men ikke mindst har jeg fået tilføjet to nye Tænkepauser til min samling. Der er tale om "Gaven"  af Anders Klostergaard Petersen og "Hjernen" af Leif Østergaard.

Hvad med jer søde læser, har I fået noget nyt til reolen og er der mon nogle af mine, der går igen hos jer?´

2 kommentarer:

  1. Åh du har noget at glæde dig til med serien om Harry Pole - Jo Nesbø er min favoritforfatter, og jeg elsker den serie <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ser virkelig også frem til den :)

      Slet