tirsdag den 20. marts 2018

Vejen til Alberta af Brian Dan Christensen

Eksemplar fra Lindhardt og Ringhof - Udgivet 2018 - Roman - ★★★★★/6 

"På den amerikanske landevej møder vi vietnamveteranen Howard Walker på flugt fra en mørk hemmelighed. Under køreturen gennem Trumps Amerika fortæller Walker sin livshistorie, om krigstraumer og om at gå i hundene – og om sin tid sammen med den verdensberømte protestsanger Philip Boothman i New York. Det var Boothman, der samlede Walker op, da han lå i rendestenen, og siden har Walker udført lyssky arbejde for den feterede og elskede sangskriver og levet i hans skygge."

Mød Walker, en vietnamveteran, der lever i skyggen af Boothman, en ret så kendt sanger, som bærer på en grufuld hemmelighed. En hemmelighed, der langsomt bliver fortalt jo længere vi kommer i fortællingen. 

Mens Walker kører gennem USA for, at vende hjem til Delaney og Alberta,  genfortæller han sin historie om hvordan det har været, at være tro mod en ven gennem 30 år, men hvordan det på det sidste ikke har været helt nemt. 

Walker arbejder for Boothman men er også hans ven, ingen af delene er særlig nemt. En dag dukker en ung kvinde ved navn Ida op i New York. Hun er datter af en mand, som Boothman var venner med i sine unge dage. Den gang skete der noget, som hverken Walker eller Ida egentlig er helt klar over hvad var, men jo længere tid Ida er i USA jo mere går det op for hende, at den historie hun har fået fortalt så mange gange måske ikke er helt sand. 

Boothman føler han skylder Ida's far, at tage sig af hende, så det prøver han på, dog havde ingen af dem forudset at de ville blive forelsket i hinanden, der er bare lige det, at Boothman allerede har en kæreste og desuden er gift med Lady O, som dukker op en gang imellem. 

En dag forsvinder Ida og ingen kan finde hende. Hvor er hun og hvad er der sket med hende?

"Vejen til Alberta" er mesterligt fortalt, den er fangende, vanvittigt og vidunderlig på samme tid. Det er en fortælling om hemmeligheder, om skæbner, som på en eller anden måde hænger sammen og om venskaber, der ikke er hvad de ser ud til.

Jeg vil anbefale bogen til alle jer, som kan lide anderledes og velskrevet litteratur. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar