torsdag den 5. april 2018

Corpus Christi og Pater Noster af Jesper Holm

 Eksemplar fra Politikens Forlag - Udgivet 2017 - Konspirationsthriller - Serie Noah Smith #1 ★★★★/6 

"De har holdt sig skjult i syvhundrede år, siden deres sidste stormester blev brændt på bålet i 1314. Men ikke mere. Da en af ordenens riddere findes korsfæstet på en særlig bestialsk måde, er det et signal om, at ikke kun ordenen, men også den hemmelighed tempelridderne beskytter, er truet med udslettelse. I et indviklet spind af koder, gamle konspirationer, magtfulde modstandere og med døden i hælene, har den unge Noah Smith fireogtyve timer til at finde tempelriddernes hemmelighed og sørge for, at den aldrig ser dagens lys."

Noah Smith, som er direkte efterkommer af en templeridder fra 1200 tallet, befinder sig i England hvor han læser økonomi på universitet i Oxford, han er opvokset med, at bevare familiehemmeligheden, en hemmelighed han ikke helt ved hvad indebærer, men han er tættere på, at finde ud af det end han selv er klar over.
En aften bliver en af Noah's venner dræbt, en ven som også er en af de ni templeriddere. Noah og hans veninde Elisabeth, der er de første på stedet finder ham hængende på et kors midt i hans stue. Noah har en ide om hvad det handler om, og de må skynde sig væk inden politiet kommer og anklager dem for mordet. De når at flygte og det bliver en flugt som fører dem forskellige steder hen blandt andet til Ribe i Danmark, da Noah's far kunne være den næste på listen. Da de ankommer til Ribe er faren der ikke, og inden de forlader stedet brænder huset ned til grunden. Noahs far har nået af efterlade en besked til ham, så han ved hvor han skal tage hen og søge efter svar. 

"Corpus Christi" er velskrevet, underholdende og spændende. Plottet er rigtig godt skuret sammen og er du til Dan Brown, er du også til Jesper Holm, der skriver thriller i samme stil som Dan Brown skrive spænding. 


Eksemplar fra Politikens Forlag - Udgivet 2018 - Konspirationsthriller - Serie Noah Smith #2 - ★★★★★/6

"På ualmindelig bestialsk maner forsøger en dreng at flygte fra et drengehjem i England. På grænsen mellem Syrien og Irak bliver en ung yazidi-pige brutalt fjernet fra sin familie. I Rom befinder en kardinal sig pludselig i helvedes forgård - og i et primitivt bassin svømmer verdens giftigste fisk rundt.
Samtidig, et hemmeligt sted, træffer syv af de ni nulevende tempelriddere en skæbnesvanger beslutning, der angår en af deres egne. Den senest indviede, Noah Smith, stilles over for et ultimatum, som intet menneske nogensinde burde stilles overfor."

Noah Smith er blevet indviet og er nu en af de ni templeridder, han er stadig i England hvor han studerer og han ser stadig noget til Elisabeth, som er blevet bekendt med hans hemmelighed. 

Elisabeth finder en dag et lig af både en kvinde, for hende en ukendt kvinde, og Elisabeths egen hund i baggagerummet på hendes bil. Der er en telefon, der ringer i det samme som Elisabeth har åbnet baggagerummet, hun svarer den og får ordre på ikke at ringe til politiet men at tage til Skotland. Hun informere Noah, som vælger, at tage med hende. Alt i mens er der syv af de ni templeridder, som indgår en aftale, en aftale, der kan få store konsekvenser for Noah. 

I Skotland finder Elisabeth ud af en hemmelighed om hendes egen familie, og hvorfor netop denne kvinde lå død i hendes bil. Men hvem står bag og hvorfor skal Elisabeth lide? 

I denne anden del af serien om Noah, synes jeg, at Jesper Holm har skuret op for både tempo og spænding. Jeg var mere underholdt i denne og havde svært ved, at ligge den fra mig. Igen så har han begået en velskrevet, underholdende og spændende historie. Han fortæller videre på Noahs skæbne og gør den mere interessant i denne del. Plottet i "Pater Noster" tog en helt anden drejning end hvad jeg regnende med den ville gøre. 

Så igen hvis du er til Dan Brown er du bestemt også til Jesper Holm, så det er bare med, at komme i gang med serien, hvis du ikke allerede er det.  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar