torsdag den 24. maj 2018

Den fremmede gæst af Lisa Jewell

                                                     (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Eksemplar fra Gads Forlag - Udgivet 2018 - Spændingsroman - ★★★★★★/6 (læst på engelsk, da jeg var testlæser på bogen)

"Alice Lake fører en bohemeagtig tilværelse som alenemor til tre børn i sit lille hus ved havet i East Yorkshire. En dag spotter hun en mand i regnen på stranden. Da han viser sig at have hukommelsestab, inviterer hun ham indenfor, så han kan komme i ly. Selv om hun måske burde vide bedre...Samtidig, i London, sidder lykkeligt nygifte Lili alene og desperat og venter. Hendes mand er ikke kommet hjem fra arbejde...De to tilsyneladende uafhængige begivenheder viser sig at hænge sammen på en måde, ingen nogensinde havde kunnet forudse."
I "Den fremmede gæst" møder vi Alice, der bor alene med sine tre børn og deres hund. Alice prøver at få tilværelsen til at hænge sammen og lever ret bohemeagtig, men ingen i familien lider nogen nød. En dag hvor Alice kigger ud af vinduet, ser hun er mand sidde på stranden, da hun kommer hjem en del timer senere sidder han der endnu. Det er nu blevet regnvejr, et ret voldsomt et, og hun går ud for, at spørger til ham og tilbyde ham ly for regnen. Det viser sig, at manden har hukommelsestab, han aner ikke hvor han er og hvem han er. Alice tilbyder, at hjælpe manden og han flytter ind hos hende og børnene. Han får navnet Frank indtil videre.
I London sidder der en ung ukrainsk kvinde, som kun har været i England i 2 uger og gift på tredje uge med en engelsk mand og venter på at han kommer hjem fra arbejde. Det gør han så bare ikke. Hvad er der sket med ham og hvor er han henne.
Tilbage i 1993 møder et søskendepar en noget ældre herre på stranden og han bliver ret vild med pigen, der kun er 15 år. Hendes storebrors beskyttertrang træder i karakter og en konflikt lurer under overfladen. 
Men hvad skete der den gang i 1993, og hænger det sammen med kvinden, der venter på, at hendes mand kommer hjem og hvem er ham manden på stranden? - er du nysgerrig på svarene, ja så må du heller i gang med, at læse bogen. 
"Den fremmede gæst" er en af de bøger, der er bid i, en af de bøger hvor plottet er godt skrevet og slet ikke til, at regne ud. Forfatteren formår lige præcis, at afslutte et kapital hvor det er allermest spændende, så jeg bare måtte læse videre. Læste den i et hug for kunne slet ikke løsrive mig igen.
Lisa Jewell skriver i et flydende og dejligt tilgængeligt sprog. Hun skriver på en måde, der gør det nemt, at blive fastholdt i historien, som er delt op i tre fortællinger som forfatteren får flettet så fint sammen. Alt i bogen hænger så godt sammen og alt falder bare i hak. Der er overraskelser undervejs i fortællingen som denne læser på ingen måde havde regnet ud. 
Jeg vil anbefale bogen til alle jer, som leder efter den næste MUST-READ PAGETUNER. 
                                                          (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 



2 kommentarer:

  1. Jeg er bare så enig! Den fremmede gæst er en rigtig god og spændende roman med virkelig troværdige personskildringer. Glæder mig til den næste roman af Lisa Jewell :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhh ja det gør jeg også :) Var det til foråret Tina sagde den kom?

      Slet